Klumme af Anders Godtfred-Rasmussen
Jeg sidder i cafeteriet i Hinnerup-Badet, sammen med en hel del andre børn og forældre, og det er også tydeligt at høre, at der er flere, der taler sammen. Jeg er her fordi min yngste søn er til svømning. Alle forældre er henvist til at sidde i cafeteriet og vente på at undervisningen er slut, da vi ikke må sidde og kigge på inde i svømmehallen.
Det er cirka halvdelen af os, som sidder med hovedet i en eller anden form for skærm. Kun en mor har taget en bog med, og sidder og læser for sin datter.
Jeg er ikke meget bedre selv. Jeg sidder også med hovedet i en skærm, med hørebøffer i ørene og skriver disse ord, i stedet for at indlede en samtale med sidemanden. Han kigger dog også i en skærm, så det indbyder heller ikke til, at han har lyst til at føre en samtale med mig.
Hvorfor er det egentlig blevet sådan? At skærmen fylder så meget for os og har gjort, at vi har svært ved at være nærværende med andre mennesker?
Jeg er blevet medlem af en gruppe på Facebook, der hedder ´Du ved, du var teenager i 80’erne når…` og i går så jeg et opslag, hvor der blev spurgt, hvad vi savnedes mest fra 1980´erne? En skrev “At vi ingen mobiltelefoner havde…” Et fint forslag, som jeg tænkte meget over.
Jeg taler heldigvis også meget hver dag med folk og min nærmeste familie, mine forældre, men jeg bruger også meget tid på skærmen, og nok mere tid end hvad godt er. Tænker du nogensinde over, hvor meget tid du bruger?
Jeg bruger skærmen til arbejde, til fornøjelse, til at læse, til at se film og serier, og til at tale og skrive med andre. Skærmen er blevet en integreret del af min, min families og rigtigt mange menneskers hverdag, og jeg er ret sikker på, at vi ikke kommer til at bruge den mindre i hverdagen.
Derfor kan du alligevel godt prøve at lægge dem væk indimellem, og så prøv noget nyt. Tal med et menneske, du møder i bussen, i flyet, hos lægen eller hvor du nu kommer rundt i offentligheden, eller henvend dig til en politiker, hvis du gerne vil vide mere om lokalpolitik. Det opfordrede Thomas Storm fra Venstre til før jul. Det kan du læse mere om her.
Til sidst vil jeg lige fortælle jer, at jeg tog mit eget sidste råd i brug, da jeg sad i svømmehallen. Der kom en kvinde og satte sig ved mit bord. I stedet for at skrive resten af denne klumme, så klappede jeg computeren sammen og talte med hende.
Hun vidste hvem jeg var, fordi vi havde gået på gymnasie sammen for 30 år siden, og så fik vi en god samtale i 20 minutter uden skærm, om hvad vi laver og hvor vi hver især er i dag. Et dejligt afbræk fra klummeskrivningen, som jeg derfor måtte gøre færdig på et andet tidspunkt.
Læs med igen i næste uge, hvor jeg vil tage et nyt relevant emne op i onsdagens ord.
Vi støtter Søften Nyt
Se og læs flere artikler fra Søften Nyt
Stefans klumme – To verdener adskilt af blot 500 kilometer
Der er store kontraster mellem livet nær fronten og i andre dele af Ukraine. Det føles som to verdener, der har meget lidt med hinanden at gøre. Af Stefan Weichert…
Onsdagens ord – hvor kommer læserne fra?
Af Anders Godtfred-Rasmussen Søften Nyt er et lille lokal medie, som primært dækker postnummer 8382, og dermed den gamle Hinnerup Kommune, med afstikkere rundt i resten af Favrskov Kommune og…
10 år med tal og verdens bedste medarbejdere
Den 2. april fejrer Revisorhuset i Hinnerup 10-års jubilæum, og for Bjarne Hansen og Annette Trane Knudsen, der står bag revisionsfirmaet, går de stadig på arbejde hver dag, fordi de…
Mandagens Anmeldelse – Kender du Gensyn?
Af Anders Godtfred-Rasmussen Da jeg var barn, ung og yngre voksen, der blev et program på DR eller TV2 vist en gang, og så kunne du være heldig, at det…
